fbpx

Billedestørrelser til Web

Øg hastigheden med korrekt billedestørrelse

Du kender det sikkert. Du trykker på et link og der sker intet… Hurtigt er du væk og finder et andet link, som virker med det samme. Det handler om din hjemmesides evne til at loade hurtigt. Og det er rigtigt vigtigt, hvis du gerne vil have en god placering på Googles søgeresultater. 

billedestørrelse til web

Resultaterne på Googles søgeresultater handler blandt andet om hvor hurtigt din hjemmeside loader. For Google handler det om, at give brugerne en god oplevelse og det er det kun, hvis de sider, som de henviser brugeren til, er hurtig til at vise relevant indhold.

Og der er flere ting du kan gøre for at din hjemmeside loader hurtigt. 

Billedestørrelser til web

En virkelig “killer” for din hjemmesides hastighed er billederne. Hvis de er for store kræver det store ressourcer at oploade dem. De skal derfor være i korrekt størrelse og format.

For mange besøgende på din hjemmeside vil den største skærm de besøger din hjemmeside på være 1920×1080 px. Men da de færreste billeder fylder hele skærmen, er det derfor ikke nødvendigt at dine billeder fylder 1920×1080 px.

Eks.:

Billedet ovenfor med skilpadden har jeg beskåret til dimensionerne 350×350 px. og sænket kvaliteten så det kun  fylder 15 kb. Jeg tænker, at billedet står fint, hvilket viser, at du med den rette beskæring kan komme langt ned i størrelse, uden at det går ud over kvaliteten.

Billedeformat til web

Når du gemmer dine billeder har du mulighed for at gemme i et hav af formater. Hvis du vælger jpg. formatet går du ikke helt galt i byen. 

Et alternativ til dette er WebP, som er et nyudviklet format, som understøtter god komprimering af “almindelige billeder” såsom jpg. men også kan komprimere gennemsigtige billeder og animerede billeder.

Værktøjer til billedekomprimering

Når du hiver billeder ud af dit kamera, vil de ofte være alt for store til brug på din hjemmeside. Der findes en række gode gratis værktøjer på nettet, som du med fordel kan gøre brug af til at komprimere dine billeder. Et af de værktøjer jeg ofte bruger er tinypng.com, hvor du kan komprimere flere billeder på samme tid.

Et andet program du kan bruge er Squoosh. Programmet indeholder den smarte feature, at du kan se indvirkningen på billedet i et let sammenlignelig set op, når du komprimere billedet. 

Har du brug for hjælp og sparring til din hjemmeside er du altid velkommen til at ringe og få en uforpligtigende snak om, hvorvidt jeg er den rigtige til at hjælpe dig.

Du kan altid ringe på tlf.: 22 24 56 97 eller sende en mail på: tonny@tonnyschnoor.dk

Du er også velkommen til at bruge kontaktformularen herunder.
Tonny Schnoor - Fast marketingsmedarbejder

8 + 7 =