fbpx

Kampen om en taburet i Folketinget er stigende (Igen)

Tonny Schnoor

16. juni 2022

Udsigten til et rekord stort antal partier ved det kommende folketingsvalg skærper kampen om de eftertragtede taburetter i Folketinget.

Fra 1918 og frem til 1987 gik antallet af kandidater, som stillede op til Folketinget, kun én vej og det var op ad. I 1918 var der 402 kandidater, som stillede op, og i 1987 var det antal blevet til hele 1517 kandidater. Her fra vendte kurven og i 2015 var der ”kun” 799 kandidater. Det tal er så siden steget igen så der i 2019 var 900 kandidater, som stillede sig til rådighed for at blive valgt til Folketinget.

Kilde: Danmarks Statistik

Som det ses af graferne, så er der en vis sammenhæng mellem antallet af partier og antallet af kandidater. Siden valget i 2019 er Moderaterne kommet til og med snakken om et Støjberg parti, så kan antallet af opstillede partier nå ny højder til det kommende valg. Og det er ikke helt ligegyldig for den enkelte kandidat, hvor mange andre kandidater de skal kæmpe om pladserne med.

Kandidater fra de store partier har lettere ved at blive valgt

Kigger vi på tallene fra det sidste folketingsvalg i 2019, så var chancen for at blive valgt ind væsentligt større for de opstillede kandidater fra de store gamle partier, socialdemokratiet og venstre markant størst.

Hos socialdemokraterne blev 51% af de opstillede kandidaterne valgt ind, mens det samme gjorde sig gældende for 46 % af de opstillede kandidater fra venstre, viser tal fra Danmarks Statistik.

Kigger vi ind bag tallene hos de mindre partier, så var der mere kamp om pladserne. Hos alternativet blev 6 % blev valgt ind. I samme niveau finder man LA og Ny Borgerliges opstillede kandidater hvor af 7 % blev valgt ind.

For to partier, Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs blev det ikke til et valg. Samme situation gjorde sig gældende for de kandidater, som stillede op uden for et parti.

Mandlige og kvindelige kandidaters valgresultater

Kigger vi ned i de historiske tal for, hvor mange henholdsvis mandlige og kvindelige kandidaters der bliver valgt, så har de kvinder, som bliver opstillet, en lidt større procentvis fordel frem for mændene. Ved valget i 2019 opnåede således 22 % af de opstillede kvinder valg, mens det for mændenes vedkommende kun var 18,1 % der opnåede valg.

Hvor svært det så var for henholdsvis mændene og kvinderne at blive opstillet – det melder tallene ikke noget om.

Tonny Schnoor - Fast marketingsmedarbejder

Tonny Schnoor

Tidligere indlæg

Ny hjemmeside

Ny hjemmeside

Ny wordpress hjemmeside Inden du selv går i gang med at bygge en ny hjemmeside eller bestiller en hos en webdesigner/ bureau, er der en række ting, som du med fordel kan gøre dig nogle overvejelser omkring, inden du sætter i gang. Gør dig klart hvad hjemmesiden skal...

Podcast #6 Anne Fiber – Konservative

Podcast #6 Anne Fiber – Konservative

#6 Anne Fiber En historie der startede med at få et tog til at stoppe. I dette afsnit af podcasten Klar til valgkamp, kan du møde Anne Fiber fra Østfyn, som stiller op for Konservative til det kommende folketingsvalg.

Podcast – Klar til valgkamp – Mød Monika Rubin Moderaterne

Mød Monika Rubin - Moderaterne Folketingsvalget nærmer sig med hastige skridt. Rundt om i landet er forberedelserne til den kommende valgkamp i gang. I dette afsnit af min podcast "Klar til valgkamp" kan du møde en ny kandidat fra et nyt parti. Monika Rubin fra...